Kirkens inventar

Alterbordet kan ikke tidsbestemmes, men er antagelig opført, muligvis rekonstrueret i sengotisk tid, hvor østpartiet af kirken blev ombygget. Det er muret i svære tegl og symbolsk formet som den åbne grav med hulrum i hele bordets længde.

De to malmstager er sengotiske.

alteret er opsat et sengotisk krucifiks med sidefigurer (Jesu moder, Mariakrucifiksog disciplen Johannes) fra ca. 1500 – 1520. Krucifikset er skåret i egetræ og hang indtil 1951 i skibets nordhvælv.

Den tidligere altertavle er en kopi fra 1895 efter Carl Bloch: Opstandelsen og hænger nu i ligkapellet.

Kortæppet er designet og vævet af Esther Bové Reintoft i 2003, økonomisk muliggjort ved testamentarisk gave fra Inga Houmaa Jensen (Skov).

 

Den store granitdøbefont er romansk og atypisk for egnen ved at være næsten uden ornamentering. Den kan stamme fra Handest eller Karlby ødekirke og være overført til Glenstrup kirke, da denne efter klosterets lukning blev almindelig sognekirke. I klosterkirken var der jo ikke brug for en døbefont.

Dåbsfadet er fra 1731 og dåbskanden skænket af pastor Aage Steffensen i 1921.

Prædikestolen er fra tidlig renæssance –omkring 1550. Den er muret prædikestol imunkesten og med joniske søjler og vrængemasker i kridtsten. En tidligere dekoration med bl.a. kalkmalede blomster er i dag overkalket.

Stolestaderne er for en dels vedkommende fra 1622 og stolesom er lukkede, bærerChristian IV’s monogram.

Orglet er bygget i 1983 af Jysk Orgelbyggeri i Hinnerup. Det har syvstemmer, et manual og pedalværk og står påpulpitur fra slutningen af 1800-tallet.

De tre store lysekronerer alle gaver til kirken. Den første kronehænger vestligst og er skænket af kvinder i sognet i 1917. Den næste er fra samme år og skænket af Kraghs legat. Den tredje, nærmest koret, er skænket af JensMikkelsen og hustru, Handest Østergaard, i 1919.

Den syvarmedelysestage er skænket som minde om Vilhelmine Barfod, præstekone i Glenstrup og død i en alder af kun 28 år. Hendes grav blev placeret ud for vinduet så hendes mand kunne se gravstenen, når han prædikede. Gravmindet er kendt bevaringsværdigt.

Præstetavlen er en gammel altertavle, hvori der er indsat en plade præstetavlemednavnene på allekirkens præster efter reformationen. Årstallene viser, at ikke så få har været en menneskealder eller mere ved kirken.

På bagsiden er indskåret tekster om begivenheder i sognet. En af dem lyder: ”I 1711 var der Pest i Handest”.

Ved både den sidste og tidligere restaureringer har kalkmalerier været undersøgt. Der er kalkmalerier fra 15. – 19. århundrede. De fleste er fragmentariske og uegnede til frilæggelse, hvorfor de efter konservators behandling igen er overkalkede. Eneste undtagelse er en oblat, et såkaldt runestenmestermærke, som var næsten intakt. Dette ses nu i korhvælvingen og er fra de ældste kalkmaleriers tid.

Indenfor i våbenhuset er en runesten med indskriften: Toke satte dennesten efter sin far Ufla, en meget velbyrdig Thegn. Stenen sad i den for længst nedbrudte kirke i Handest. En anden runesten fra Glenstrup befinder sig i dag på Nationalmuseet. I våbenhuset er desuden opstillet to gravsten fra henholdsvis 1637 og 1820.

Kirkens klokke er omstøbt i år 1766 af Caspar Kønig, betalt af HansklokkeThorenson, som ejede både Glenstrup og Skjellerup kirker på daværende tidspunkt. Klokken vejer 320 kg og bærer indskriften: ”1766 LOD H. Thorenson Mig Omstøbe i WIBORG * C=KØNIG MEFECIT”


På tårnets nordside er opstillet en gravsten som sandsynligvis stammer fra en større 1700-tals gård, Gundestrupgården.

På de ukendtes grav er placeret en romansk gravsten med indristet kors. Den lå tidligere som tærskel i indgangsdøren.