Skrevet af Niels Riis Østergaard

Glenstrup Kloster/ Nørre kloster.
Historien om et Bennedicktinerkloster i Glenstrup er ganske vist, men det er også et temmelig uafklaret spørgsmål om hvor det nøjagtig har ligget, hvor omfattende bygningskomplekset har været og hvor mange beboere det har huset.

Beslutningen om klosterets placering i Glenstrup kan sagtens være taget samtidig med opførelsen af kirken, at vi nogenlunde ved at kirken er opført ca. 1070. og at der er tydelige spor af angelsaksisk byggeskik, derfor vil en naturlig tanke være den at Knud den store, som hovedsagelig regerede og opholdt sig i England indtil 1035 har ment at danskerne i høj grad havde brug for hjælp til opførelse af solide stenkirker, og derfor sendte munke og bygmestre her til landet. Op gennem tiderne har der været peget på flere steder hvor klostret skulle have ligget, de første antagelser ved Thore kilde i engen nord for kirken, en anden teori at det har ligget ved Mare kilde, ligeledes i engen, men længere mod øst, ingen af teorierne synes særlig sandsynlig. Da der på sydsiden af kirken aldrig er fundet fundamenter eller rester af et klosterbyggeri, som ville være det mest sandsynlige, mener vi at den oplagte placering er lige nord for kirken , under den store hvide gård som ligger der nu, vores antagelse bygger på den kendsgerning at der på nordsiden af skibet er indmuret en ualmindelig stor og monumental indgangsportal som har tjent til andet end de almindelige kirkegængeres brug.

Oprettelsen af Glenstrup kloster må være sket noget tidligere end 1170, da der ifølge pålidelige dokumenter foreligger et paveligt brevskab udstedt af Alexander den 3. som regerede fra 1159 til 1181, brevet er dateret 2. decembris i Tusculum 1170, efter et bønneskrift fra abbeden Cato om at få privilegier på, og beskyttelse af de gårde og jorder som klostret indtil da var kommet i besiddelse af. Der opremses 12 enheder i dokumentet, som var afset at bruges som hjemmel over for omverdenen, hvis klostrets ejendomsret ville blive anfægtet. Ejendommene betegnes som mansus , som er det latinske begreb for gård stor eller lille. Opremsningen begynder i klostrets naboområde:
3 bol i Handest, sydvest for Glenstrup. Dengang var der kirke i Handest. 1 bol i Hoftofh, kan muligvis være Holmgaard. 2 bol i Skortrup, som har ligget på Holmgaards mark. 1½ bol i Onsild, et sted i Sdr.Onsild eller Nr. Onsild . 1 bol i Karlby ,nordvest for Glenstrup sø, Karlby var dengang én stor gård hvortil der også hørte en kirke. ½ bol i Hubæk, usikkert hvad stedet betegner, men der kan være tale om området i Hobro som i dag hedder Kirketoften. ½ bol i Skjellerup, imellem Glenstrup sø og Mariager fjord. 2½ bol i Katbjerg, med tilhørende skov, vest for Fjeldsted og ud mod Mariager fjord. ½ bol i Rold, som muligvis har været en skovejendom. ¼ delen af en jord og en skov i Felmyng i Mou sogn,, beliggende ud mod Kattegat ved Limfjordens munding, der er muligvis tale om Egense kloster , som senere tilhørte Mariager kloster og blev udbygget til en større gård i nyere tid. 2 bole jord og skov samt selve kirken med dens ejendom Als i Hindsted herred, et område som strækker sig i store dele af nordsiden af Mariager fjord, ligesom klostret tilkendes Bispetiende af halvdelen af samme Hindsted herred.

Ligeledes i 1170-erne er der nedfældet et brev fra ærkebiskop Eskil, der på et møde i Sct.Remis, meddelte munken Ogyrius fra Glenstrup "broderskab med sit kloster”.
Det må antages at klostret er oprettet adskillige år tidligere, eftersom det har været i besiddelse af så mange ejendomme og kirker allerede i 1170, ligesom det også må antages at al klostrets ejendom er doneret, og at disse donationer må være sket over en længere årrække. Helt klart er bispetiende fra det halve Hindsted herred en gave fra biskoppen i Viborg, som Himmerland dengang hørte under. Den biskop af Viborg, som her kan komme på tale må være Svend, som blev udnævnt af kong Niels, og som senere deltog i et kirkemøde i Lund i 1139 under ledelse af ærkebiskop Eskild og en kardinal fra Rom, hvor man lagde planer for Danmarks fremtidige religiøse udvikling. Det er meget sandsynligt, at biskop Svend under den resterende del af sin regeringstid bidrog til økonomien i Glenstrup kloster, ved at give den løbende indtægt fra bispetienden af Hindsted herred. Efterhånden blev klostret ejer af hele syv sognekirker, de to forsvundne i Handest og Karlby, foruden de stadig eksisterende i Vester Tørslev, Svenstrup og Hou, samt Mou og Als ud mod Kattegat. Hvis vi skal tilbage til tiden da klostret oprettedes, kan vi af gamle dokumenter se, at Essenbæk kloster har været etablerer og i drift da Glenstrup kloster bygges, og at munke herfra har været med til at befolke Glenstrup kloster. Af dokumenterne fremgår også at en stormand/herremand ved navn Svend Bo og hans frue Inge Thyt skulle være medvirkende til klostrets stiftelse, hvornår disse har levet vides dog ikke. Klostret er oprindelig viet til Vor Frue også kaldet St. Mariæ Kloster i Glenstorp, af klostrets abbeder er der kun kendskab til få: Abbed Cato som forestod ledelsen omkring år 1256. Abbed Thomas 1343. Abbed Laurids 1403. Abbed Niels Rafn 1407. Abbed Anders 1497. Der nævnes også andre abbeder i De Danske bennediktinerklostres bygningshistorie, her nævnes Abbed Poul , og dennes efterfølger Niels Ruff som blev højtidelig indsat af Biskop Ulrik i Aarhus og med Pavens Velsignelse i 1426.

Klostrets endeligt og den begyndende opløsning skete i forbindelse med en bispevisitats i 1428 hvor man besøgte både Vor Frue Nonnekloster i Randers og Glenstrup Kloster, og fandt begge i en ynkværdig forfatning. Oplysningen herom må være kommet kongen, Erik af Pommeren og dennes Dronning i hænde og med biskoppens velsignelse er givet tilladelse til, at overdrage begge klostre til Cartheuserordenen, og at denne klosterorden skulle videreføres i Glenstrup, da dette må have været det største kompleks, det ser dog ud til at de etablerede sig i både Randers og Glenstrup, imidlertid fik Cartheuserne nok af det kolde nord, og efter ca. 10 år rejste de igen sydpå. Herefter overdrages begge klostre til Birgittaordenen i Maribo. Mariager hvor et klosterkompleks var under opførelse af Birgittinerne, skulle overtage bygningerne i både Randers og Glenstrup til nedrivning for at benytte det, der var brugbart til byggeriet. Nu skete imidlertid noget mærkeligt og ganske uforudset. Et fortørnet Maribokloster beklagede sig til Paven over, at ”nogle folk, der optrådte som om de var munke af St. Benedikt ordenen, uden nogensomhelst retslig og kanonisk adkomst dertil, havde indført sig selv i Glenstrup Kloster”. Det var oven i købet lykkedes dem at holde stillingen i adskillige år. Maribo Klosters Abbedisse og Generalconfessor forlangte deres ret til overtagelse af klostrene, og i 1446 befalede Pave Eugen IV, Biskopperne i Ribe og Odense, samt Provsten i Lybæk, at overdrage de to omstridte klostre til Birgittinerne i Maribo og give det til det nye kloster, de ønskede at stifte i Mariager; men der skete ikke rigtig noget, de selvbestaltede munke blev hængende i Glenstrup, de ville ikke uden videre lade sig smide på porten, da de mente sig betroet til at forvalte Vor Herres ejendom som var dem overladt. Efter en fornyet anmodning fra Mariboklostret tog Biskoppen i Ribe, ”Christjern” sammen med Kannikken i Ribe ”Henrik Stangberg” afære, for endnu engang af få de selvbestaltede munke smidt ud, det lykkedes heller ikke. Et sidste forsøg blev gjort i 1451 ved Pave Nicolaus V. indgreb, som efter Mariboklostrets anmodning befalede Biskop Jens Iversen Lange i Aarhus ”med apostolisk myndighed”, at få endelig bekræftet de to Bennediktinerklostres overgang til Birgittinerne, og besætterne forvist. Underligt er det dog, at så sent som i 1497 nævnes en Abbed Anders; men da der ikke i denne indviklede historie nævnes noget om kirken, kan den måske stadig være underlagt Bennediktinerne, således at den sidste Abbed har fortsat sit virke i Glenstrup som præst ved kirken.

Hvad der er sket i nyere tid !
Præstegården som vi kender i dag er opført efter en brand i 1906, den gamle præstegård som stammede fra slutningen af 1700 tallet, bestod af både præstebolig og avlsgård som alt sammen var stråtægt. Hele bygningskomplekset brændte fordi en nabos to småpiger havde leget i halmen på staldloftet, og den ene havde tabt sin træsko, for at finde den igen hentede de tændstikker hjemme hvor de boede, med det resultat at der gik ild i halmen, pigerne reddede sig ud i sikkerhed, men hele ejendommen nedbrændte. Min bedstefar som ejede en anden gård i byen og som havde forpagtet præstegården, fortæller om branden, at det var heldigt at det skete om dagen og at alle beboere i byen hurtigt kom til stede og fik alle dyr reddet ud af staldene, ligesom alle præstens vigtigste bøger og dokumenter blev reddet. Den store katastrofe set fra et historisk synspunkt, var at der på præsteboligens loft var et, ifølge min bedstefader, stort skab med dokumenter og andre effekter fra klostertiden, som alt sammen gik op i luer, og dermed tabt for eftertiden. Mine bedsteforældre som var gode venner med præsten, Pastor Barfod, fortæller om hvordan de morede sig med at bruge klostrets seglstampe, således at de havde lavet sig laksegl på et stykke papir, et af disse laksegl findes nu i vores lokalhistoriske arkiv på Søbakkeskolen. Ved oprydningen på brandtomten er min bedstefar så heldig at finde det der er tilbage af seglstampen, træhåndtaget var jo brændt, så det lidt der var, er vel at betegne som at finde nålen i høstakken, men et klenodie var reddet, og den lokale snedker fik drejet et nyt håndtag, så det håndgribelige bevis på klostrets eksistens var reddet.